ACNE

BAGGRUND FOR BEHANDLING
Acne vulgaris, som også kaldes bumser og ”uren hud”, er et helt almindeligt problem blandt unge. Sygdommen skyldes hovedsageligt en til dels arvelig nedsat afskalning af overhudsceller, hvilket resulterer i aflukning af talgkirtlernes udførselsgange.

HVEM KAN BEHANDLES
Behandlingen kan anvendes af alle, uafhængig af acne graden. Har du taget roaccutan eller tetracyclin det sidste halve år, må behandlingen udskydes. Behandlingen kan kun foretages på en forholdsvis lys hud. Man må derfor ikke være solbrændt ved behandlingen.

LASERBEHANDLING AF DEN AKTIVE ACNE
Laser- og IPL lysbehandlinger kan reducere mængden af propionibakterierne samt størrelsen af talgkirtlerne og derved produktionen af talg. Ved processen påvirkes de små blodkar som forsyner talgkirtlerne med næring, hvorved talgproduktionen mindskes.

EFTER BEHANDLINGEN
Umiddelbart efter behandlingen føles huden let varm, og hvis der er overfladiske pigmentpletter i det behandlede område, kan disse mørkfarves af lysbehandlingen og i løbet af 7 til 10 dage skalle af. Make-up må bruges umiddelbart efter behandlingen.